Advisering om KlubNyt nyheder

Hej

Så er det igen muligt at få tilsendt en email når der er postet en nyhed på KlubNyt.

Du kan tilmelde dig enten ved at sende en mail til mig, eller selv prøve tilmeldingen i toppen af KlubNyt siden “Abbonnér på KlubNyt” (her kan der også afmeldes).

mvh Lars

Ultimate Web flytter og får nyt navn.

NORDJYSK BUREAU KLAR TIL AT UDFORDRE DE TUNGE DRENGE I BRANCHEN

De to nordjyske vækstkometer Ultimate Web A/S og konXion ApS valgte sidste år at forlove sig med henblik på et snarligt ægteskab. Nu er ægteskabet en realitet, og de to virksomheder flytter sammen under samme tag med ny fælles identitet under navnet KONXION.

Den 1. juli 2014 kommer der nyt liv i arkaden i Slotsgade 27 i Aalborg, når intet mindre end 30 kreative hoveder flytter ind på 2. sal. Dermed har et af landsdelens største digitale bureauer set dagens lys.

AMBITIONERNE FEJLER INTET
Den nye dreng i klassen er ikke bange for at bide skeer med de store aktører på markedet. I en fælles udtalelse fra de tre partnere Dennis Tranekær Hostrup, Troels Vest Jensen og Thomas Thomsen lyder det:

”Vi har nu taget første spadestik til at skabe et af Danmarks mest succesfulde digitale bureauer. Vi opnår en størrelse, hvor vi besidder alle digitale kompetencer inhouse. Ved at samlealle kompetencerne under samme tag kan vi for alvor begynde at udnytte synergierne mellem web og sociale medier. Vores mål er at være den ultimative digitale samarbejdspartner”.

KONXION er nu et 360 graders digitalt bureau, som varetager alle discipliner indenfor kommunikation, web og sociale medier. Flere vellykkede fællesprojekter danner grundlag for fusionen, hvor analyse af digital adfærd og anvendelse af brugerdata er omdrejningspunktet. I 2012 blev konXion ApS kåret til Aalborgs mest innovative virksomhed, og det er netop den viden, som flere af løsningerne bygger på.

DEN ULTIMATIVE LØSNING
Ultimate Web A/S er virksomheden bag det succesfulde CMSUltimize, som op mod 1000 danske virksomheder anvender til opdatering og vedligeholdelse af webside og webshop. Ultimize vil fortsat være produktnavnet i det nye setup, og kommer nu til at stå endnu stærkere.

Systemet bliver nemlig udbygget til også at understøtte sociale medier og social shopping, således at kunderne kan styre hele deres online tilstedeværelse fra ét og samme sted.

DEN ULTIMATIVE IDENTITET
I tillæg til giftermålet og det fælles navn følger også en ny identitet, der er præget af værdier som; kreativitet, mangfoldighed, frihed, fleksibilitet og dynamik. En smagsprøve på den nye identitet kan blandt andet opleves på www.konxion.dk

KONXION, der nu flytter hovedkvarteret til Aalborgs kulturelle spændingsfelt, midt mellem Nordkraft, Friis, Utzon Center og Musikkens Hus, er også repræsenteret med mindre afdelinger i Aarhus og København. Fra de tre kontorer serviceres både små og store virksomheder. Referencelisten tæller blandt andet Kop & Kande, Lene Bjerre Design, DESMI, Nilfisk, INTERSPORT, Carletti, Stofa, PhotoCare og Folketinget.

YDERLIGERE INFORMATION
Dennis Tranekær Hostrup, partner            T 51 92 76 57
Troels Vest Jensen, partner                     T 29 72 75 80
Thomas Thomsen, partner                       T 31 48 08 58
Lars Granat Jensen, kommunikationschef T 31 73 70 07

Abbonnér på KlubNyt

Nu er det muligt at få en email tilsendt når et nyt indlæg udgives i KlubNyt.

Vælg punktet “Abbonnér på KlubNyt” i menuen til højre. For hjælp hertil, log ind i AaCR Only og vælg “Hjælp til Hjemmesiden”.

Login i AaCR Only

Brugernavn er dit fornavn, og Adgangskode er dit fødselsår. Eksempel:

Brugernavn     : lars

Adgangskode : 1965

I tilfælde af navnesammenfald, tilføjes første bogstav af efternavnet, f.eks. larsr

Billeder til hjemmesiden

Hej

Det er gået lidt i stå med at få taget, og sendt billeder ind til hjemmesiden, så derfor lige en reminder.
Man kan komme af med sine billeder til mig på flere forskellige måder:

1) Hvis det ikke er flere hundrede, så vedhæft dem bare til en mail, til mig.
2) Vedhæfte dem til et nyt emne i vores forum. Se mere her.
3) FTP uploade hvis man har mod på det. Detaljer kan fåes ved henvendelse til mig.
4) Smide en skive i min postkasse.

Med håb om lidt mere billedinput 🙂

mvh Lars

Hjemmeside opdateringer

Hej

Som du kan se, så er designet ændret lidt, og nogle nye funktioner indført:

  • Google kalender er indført til: Træningskalender og Klubkalender (+cykelløb?). Det gør det meget nemmere at opdatere kalenderene for os, og giver nye muligheder for folk med Google konto (+Android telefoner). På forsiden er der Google Agenda for: Træning og Klub. Den fulde kalender er indført under menu punkterne: Træning og Kalender.
  • Der er indført et “Email AaCR” punkt i menuen, som forhåbentlig gør det nemmere for interesserede at emaile klubben. Det er en Gmail adresse, som bestyrelse kan logge ind på og/eller eller få videresendt til deres private adresse. Som udgangspunkt modtager jeg alle mails herpå (som før).
  • CyclingWorld nyheder er fjernet fra forsiden for at give mere plads, men der er istedet indført et nyt menupunkt “Nyheder”, der nu indeholder nogen flere cykelnyhedskilder.
  • Billed feltet på forsiden er gjort noget større og nemmere at udskifte billeder i. Så husk at tage nogle gode billeder og send dem til mig, så vil jeg løbende udskifte billederne.
  • Pedalnyt feltet på forsiden er nu i fuld bredde, og der er ryddet lidt op i mulighederne i menuen.

Kommentarer, positive samt negative, modtages selvfølgelig gerne.

mvh Lars – Webmaster

Rytterprofiler

Hej

Så er der ved at ske noget på siden: Rytterprofiler. Som profil eksempel, find min under H40.

En opdateret version af Rytterprofil dokumentet, kan hentes øverst på siden.

Kommerntarer til forbedringer er velkomne, så jeg lader designet stå et stykke tid nu, inden jeg lægger profilerne ind.

mvh Webmaster

AaCR Klubnyt på forsiden

Hej

Som i nok har bemærket, er der sket en del med hjemmesiden på det seneste. En af de store ændringer er at AaCR Klubnyt (PedalNyt) er kommet på forsiden i form af en blog (WordPress). Der er dermed mulighed for at jeg giver brugere adgang til at skrive indlæg direkte i bloggen på forsiden.

Så laver du klubarbejde på den ene eller anden måde (bestyrelsen, løbstilmelding, trænere,..) og har brug for at kunne skrive meddelelser til klubbens medlemmer, så skriv en mail til mig med:

1) brugernavn du vil logge på med
2) din emailadresse

Så sender jeg en email tilbage med kodeord, og information om hvordan det virker.

Du kan selvfølgelig stadig sende indlæg pr. email til mig, og jeg vil lægge dem ud på bloggen.

mvh Lars – Webmaster