Klubben arrangerer igen i år en tur til to løb i Tyskland i slutningen af marts, nærmere betegnet fra fredag d. 23. marts til søndag d. 25. marts, hvilket er en enestående mulighed for at optimere ens forberedelser til den danske sæson. Løbene det drejer sig om er:
Rund um Ascheffel d. 24. marts.
Giro Nortorf d. 25. marts. (sommertid Start)
Vi har fra Tyskland fået opfordring til at tilmelde os hurtigt da arrangørene forventer en ekstra stor interesse for løbene i år.
Så du skal nok ikke vendte forlænge med at tilmelde dig.
Alle ryttere i klubben der har løst licens for 2012 kan deltage på turen, forudsat at deres licens er søgt i rette tid, så den er klar til afhentning på forårsmødet i distriktet i midten af marts.
Husk at søge din licens.
Klubben arrangerer overnatning og kørsel.
Der er forudbestilt 30 sovepladser på B & B Dannevirke. Pladserne vil blive fordelt til rytterne først og skulle der så være pladser til overs kan disse så benyttes af forældre. Der har de fleste år, været plads til familierne også.
Mødetid i klubben fredag d. 23. marts ca. Kl. 16.00 (nærmere info følger) så vi er klar til løb lørdag. Der er ca. en halv times transport mellem B&B Dannevirke og de 2 løbssteder.
Første start lørdag: nærmere følger
Hjemkomst: søndag aften ca. kl. 20.00
Praktiske ting: Nærmere følger senere HUSK DOG ALLEREDE NU PAS, hvis dette skal fornyes.
Og husk gearingen for ungdom ikke er som i Danmark
Yderligere informationer om de to løb kan findes på www.athletico-radsport.de (Ascheffel) og www.rsg-mittelpunkt.de (Nortorf). Som noget nyt tilmelder man sig selv online på de to klubbers hjemmesider. Hvis du skulle have problemer med at tilmelde dig så ring til Torben. Husk du kan ikke opgive dit licens nr. da du først får den lige op til løbet.
Prisen for turen inkl. Overnatning, forplejning, kørsel, udgør efter klub tilskud den nette sum af 550 kr. pr. rytter. Det er billigt.
Seneste bindende overnatnings/kørsels tilmelding er 1 marts 2012 til Torben Skjellerup på tlf. 2249 7770 eller på acr.tildmelding@gmail.com
Vigtigt er det at tjekke gearing. Her er tilladte gearing for Tyskland. Spørg evt. din træner til råds.
Piger
U19 1992/93 – strækning per pedalomdrejning 7,93 m
Drenge
Maksimumsgearing i meter/pedalomdrejning
U15 1996/97 – strækning per pedalomdrejning 6,10 m
U17 1994/95 – strækning per pedalomdrejning 7,01 m
U19 1992/93 – strækning per pedalomdrejning 7,93 m
Venlig hilsen Torben Skjellerup