Klubaften den 19. november 2012 – TØJ

Mandag den 19. november 2012 kl. 19.00 er der klubaften i Foreningshuset.
Nikolas Nørby fra Craft kommer til denne klubaften præsentere vores nye tøjmærke for klubbens forældre og ryttere samt andre interesserede.

Der bliver fokus på funktion, udvikling, design og valg af rette beklædning til rette formål.

Der bliver også en gennemgang af hvordan man som medlem af Aalborg Cykle-Ring handler i CRAFT web-shop til specielle priser

Nikolas har sikkert også et godt tilbud med til en julegave…

Ligesom klubben denne aften sælger tøj fra vores tidligere tøjleverandør til reducerede priser. Bemærk venligst, at tøjet fortsat er godkendt af DCU til løb i sæson 2013 og 14. Hvis du har bestilt tøj, som vi har på lager inden denne aften, får du det udleveret ved personlig fremmøde.

 

Klubaften den 23/10 2012 kl. 19.00

Husk at komme til klubaften og se / prøve / bestille Aalborg Cyklerings tøj fra vores nye leverandør Craft.

Bestyrelsen har valgt at skifte til en ny leverandør af vores tøj, dette betyder ikke et nyt design. Du kan som rytter derfor stadig kører løb i tøjet fra vores tidligere leverandør.

På klubaften vil der også være mulighed for at købe tøj med rabat. Det vil være udgået klubtøj, som kan være fint at anvende til vintertræningen.

Hilsen Birgitte

Så offentliggøres programet for klubaften tirsdag d. 23/10!

Da sæsonen nu er slut, og vintertræningen står for døren, er der på dagen mulighed for at komme og prøve samt bestille vintertøj. Vi opfordrer selvfølgelig alle til at komme, da der også vil være en demonstration af tøjet.

Ydermere er det tid til at se tilbage på den netop overståede sæson – hvad har været godt, og hvad har været skidt?
Kom i denne forbindelse gerne med forslag til tiltag til sæson 2013 eller fortæl hvad der skal tages med fra 2012.

Sidst – men bestemt ikke mindst – skal der planlægges den traditionsrige træningslejr i starten af 2013. Her modtages også forslag til både tidspunkt, sted, mv.

Vi regner med et talstærkt fremmøde til denne begivenhedsrige aften – vi ses!

Klubarrangement for senior/junior

Så sker det – Stjernetræf d. 20 okt 2012. Tilmeld dig og få en mega fed dag, hvor vi skal dyste i forskellige discipliner i den danske natur.
Vi mødes kl. 9.00 i klubben og spiser rundstykker. Derefter tager vi ud til første dyst som ligger et sted omkring 5 km. fra klubben. Hvad dagen bringer er en hemmelighed, men tag praktisk tøj på og løbesko. Forvent desuden adrenalin og kamp til stregen af dine klubkammerater.

Jeg vil bede jer indbetale deltagergebyret på 150 kr. på konto: 9314-2372401578. For pengene får I rundstykker i klubben om morgenen og en god frokost undervejs. Desuden går der nogle penge til de fede ting vi skal lave. Klubben giver herudover et tilskud til arrangementet.

Indbydelse til årets hjælperfest i Aalborg Cykle-Ring 2012

Festen finder sted den 2. november kl 19.00 til kl ??? i klubben.

Som afslutning på en god sæcon, vil klubben hermed gerne invitere alle til fest.

Vi vil på denne måde gerne sige alle tak for den hjælp I har ydet ved klubbens arrangementer, samt hjælpe ved diverse praktiske opgaver gennem det forløbne år.

Såvel forældre, børn og andre med tilknytning til klubben er velkomne.

Menuen vil bestå af oksehøjreb, skinke, flødekartofler og salat fra den lokale slagter. Desserten vil blive leveret af Løkken Bageren i form af en lækker frugttærte.

Menuen er gratis, mens drikkevarer er for egen regning. Der vil være mulighed for at købe diverse drikkevarer i klubben.

Tilmelding skal ske til – ACR.tilmelding@gmail.com
senest torsdag den 18. november. Oplys venligst hvor mange børn og voksne i kommer.

På gensyn til årets fest- med venlig hilsen Aalborg Cykle-Ring

Der vil til på dagen være mulighed for at købe pladsbilletter til de gode pladser fra kl 05.00
Vi glæder os til at se jer til en aften med sjov og spas;)