Et DJÆVLSK godt Tour de Himmelfart

For 13. gang blev Tour de Himmelfart, Danmarks mest prestige fyldte løb for børn og unge ryttere under 19 år afviklet, på vejene i og omkring Odder. En udgave der levede op til samme niveau som de foregående år.

De to første etaper blev afviklet torsdag, med start og mål på Ballevej med høj solskin, og meget lidt vind. Fredag blev der også afviklet to etager, mens den store finaledag var lørdag. Dagen hvor årets kongeetape skulle afvikles. Temperaturen var noget lavere end de andre dage, der var meget mere vind, og stort set ingen sol.
En kombination af etapens hårdhed og vejrforholdene gjorde, at felterne i stort set alle klasser, blev spredt for alle vinde. Dette med den garanti, at kun de bedste ville løbe af med etapesejren, og den samlede sejr i Tour de Himmelfart 2015.

Aalborg Cykle-Ring

Aalborg Cykle-Ring var pænt repræsenteret i etapeløbet. I U13 deltog Magnus Broe og Martin Egen Kristensen, i U15 Carl Voldbjerg og Oliver Sund, i U16 P Mette Egtoft Jensen, i U16 Thomas Decker, i U17 Mikkel Feldtmann og Sebastian Ryttergård og endelig i juniorklassen Mads Vinther og Magnus Andersen. Resultatmæssigt fik Magnus Broe i U13-klassen den sidste præmie som nr. 22. De øvrige ryttere kæmpede bravt – flere endda med forkølelse og andre skavanker – men humøret var højt og der blev trænet i mange af cykelsportens discipliner.

Besøg fra Tyskland
Tour de Himmelfart havde også torsdag besøg af ”Der Teufel” fra Tyskland, eller som vi kender ham, Tour de France-djævlen Didi Senft. Han var i den grad med til at skabe en fantastisk stemning, som mange ryttere og ledere sent vil glemme. Nu var det ikke længere kun de store stjerner i TV, men og fremtidens stjerner, som den tyske legende havde løbet efter.

Djævelen havde også fået mange journalister ud til løbet, så der var rigeligt at se til, får både ryttere og ledere de første dage.
Etapeløbet startede kl. 9.00 torsdag, hvor Odders borgmester Uffe Jensen, efter en kort velkomsttale, skød løbet i gang. Herefter ventede der rytterne tre hårde dage, og fem etaper, inden vinderne i de forskellige klasser kunne findes.

Der var med garanti, mange ryttere som har sovet ekstra godt, efter disse tre dage. Ikke mindst efter denne ekstremt hårde afsluttende kongeetape. I Odder Cykel Klub vil der blive set tilbage på et begivenhedsrigt Tour de Himmelfart, med utroligt meget pressedækning, og ikke mindst et mindeværdigt besøg af ”Der Teufel” fra Tyskland.

Der er med garanti mange, der inden for de sidste par dage enten har lavet et ”Like”, ”Tweet” eller skiftet profilbillede på Facebook.I Odder Cykel Klub syntes vi i hvert fald selv, det var været et djævelsk godt Tour de Himmelfart.

Du kan se samtlige resultater og billeder fra alle dagene på www.oddercykelklub.dk/tdh

 

maj2015 234 maj2015 236